Titular side

Dette er 3. udgave af bogen 2022

Overarbeidet og utgivet av T.Elvestad forlag, Siggerud, Norge

Skrevet af: Claes Lindhardt og Hasim Tekin Illustreret af: Anne-Theá R. Uldal

Udgave 1 og 2 - Redigeret af: Phillip E. T. Nikolajsen og Alejandra Larossa

Udgave 3 - Redigeret og layout af: Thorbjørn Elvestad (T.Elvestad)

Vi opfordrer til deling af dette materiale, dog med kildehenvisning - Evt. som Venevej 22 - Lindhardt et al.

Carls Camp

 

Carl er en lille celle, han er ved at være 7 dage gammel. Det lyder måske ikke af meget, men Carl er en særlig slags celle ved navn immuncelle. Det betyder blandt andet at han efter en uges tid skal til at blive voksen. Hans mor, Fru Knoglemarv, vil som alle forældre gerne have at han får et spændende arbejde når han bliver voksen.

Immunceller får normalt arbejde i immunsystemet, og Carl er glad for at skulle hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdomme. Indtil nu har han været glad for at klatre i høje træer og lytte til vild musik.

Mens Carl en dag har frikvarter på skolen, hører han nogle andre tale om en sommerskole. Det er en slags camp hvor immunceller kan finde ud af, hvad de vil arbejde med når de bliver voksne. Alle voksne immunceller skal nemlig have et arbejde i kroppen. En celle får kun lov til at vælge arbejde én gang, og skal så have det samme arbejde resten af sit liv. Carl synes det virker fjollet at have det samme arbejde gennem hele sit liv.

Men det lyder nu alligevel rart at få prøvet noget forskelligt arbejde på en camp. Fru Knoglemarv synes også godt om idéen om en tur på sommerskole, så de to begynder at undersøge mulighederne.

Carl og Fru Knoglemarv læser om de forskellige slags camps, men det tager lang tid for Carl at vælge hvor han vil hen. Hver gang Carl finder en camp der lyder spændende, har de ikke flere pladser, fordi mange børn vil afsted på camp og Carl har været for langsom.

Til sidst er der kun to camps tilbage med ledige pladser. Begge camps er for små og unge immunceller som Carl:
Den første er Lymfocyt-campen som finder sted i skjoldbruskkirtlen, hvor de små celler lærer at arbejde som lymfocytter. Den anden camp kaldes for Myelocyt-campen, eftersom den foregår inde i en knogle, og her lærer cellerne at arbejde som myelocytter.

Nu skriver vi “unge”. Dette er fordi Carl som de andre små og unge immunceller endnu ikke har valgt om han i fremtiden vil arbejde som lymfocyt eller myelocyt.

Carl beslutter sig til sidst for, at han vil være en myelocyt. Han får alligevel sin mor til at melde ham til begge camps. Han håber virkelig han kan komme ind på myelocyt-campen. Carl vil gerne lege og snakke med de andre celler der også vil arbejde som myelocytter når de bliver voksne. Carl og Fru Knoglemarv får udfyldt ansøgningen og sendt den afsted med posten. Så venter han. Og venter lidt mere. Carl bliver træt af at vente og går ud og leger i stedet. Men efter mange dage kommer postbudet endelig med et brev fra campen:“Tillykke med optagelsen!” står der. “Vi er glade for at fortælle dig, at du er blevet optaget på Lymphocyt-campen.”

Først er Carl lidt skuffet, fordi han havde glædet sig til at lege med de unge myelocytter og lære om livet som myleocyt på campen. Et kort øjeblik er han helt i tvivl om han overhovedet vil afsted. Fru Knoglemarv siger dog, at Carl også vil få en god oplevelse og få nye venner på lymphocyt-campen. Endelig kommer dagen hvor Carl skal afsted. Carl bliver i starten overrasket over antallet af umodne lymfocytter der er med på campen. Men det er jo kun godt, for så kan han få flere venner!

Carl har også troet, at nu hvor han var på camp, skulle han ikke tænke på at vælge mere. Men det første Carl skal gøre på campen er at tage et valg igen: Han skal nemlig vælge, om han vil trænes til at blive en T-celle der kan slås mod alle sygdommene og bakterierne, eller en gammel og klog B-celle som kan huske hvilke sygdomme man har haft før. Han synes det er et svært valg at tage allerede nu. Først kommer han i tanke om at T-celler jo er vigtige for kroppen, fordi de beskytter mod farlige bakterier og andre ting.

 

Men de B-celler han har mødt der arbejdede som huskeceller lader til at have et meget behageligt liv, da de sjældent får svære opgaver.

Efter at have hørt camp-lederne fortælle om de jobs man kan få som T-celle, er Carl overhovedet ikke i tvivl længere. Han vil faktisk ikke være en B-celle, men helst en T-celle. T-cellerne er det beredskab af lymfocytter som rykker ud langt hurtigere end nogen ambulance. T-cellerne kan lynhurtigt rykke ud til en celle se om den er blevet angrebet af

Impressum

Verlag: BookRix GmbH & Co. KG

Texte: Claes Lindhardt
Bildmaterialien: Anne-Theá R. Uldal
Cover: Claes Lindhardt
Lektorat: T.Elvestad; Thorbjørn Elvestad
Korrektorat: Thorbjørn Elvestad
Satz: Thorbjørn Elvestad
Tag der Veröffentlichung: 22.01.2023
ISBN: 978-3-7554-3017-9

Alle Rechte vorbehalten